Kom og giv din mening til kende!

#Arrangementer #Hovedbestyrelsen #Kultur

23. april 2018

Vi tager på turné rundt i Danmark og vil gerne høre DIN mening til fremtidens struktur i DDL.

Måske du kan huske, at vi før har informeret om vores planer om en turné? Vi vil i DDL gerne analysere ønsker til fremtidens struktur; hvordan skal fremtidens medlemstilbud være og kan vi få flere med i DDL? Vi er nu tættere på vores planlægning og vil gerne tage på turné rundt omkring i Danmark.

Nogle medlemsforeninger ønsker at slå dig sammen så der måske kommer flere deltagere. Andre kan ikke gennemføre alene. Nedenfor kan du se hvornår vi planlægger at komme til dit område.

Situationen er i øjeblikket sådan, at der i døveverden er de tre organisationer Daske Døves Landsforbund (DDL), Danske Døves Ungdomsforbund (DDU) og Danske Døves Idrætsforbund (DDI), og vi oplever alle de samme udfordringer. Så, hvordan kan vi gøre tilbud attraktivt for alle? Nogle er medlem og kommer i foreningerne imens andre ikke ønsker at være medlem, for "hvad får jeg ud af det"? Det er vigtigt for os at finde ud af hvad vi kan gøre anderledes. Er der behov for nye typer medlemsskab, nye tilbud, nye måder at gøre tingene på eller andet? Det vil gerne blive klogere på med vores turné. Vi håber, at så mange som muligt vil komme og bidrage med stort og småt, så vi kan gøre døvesamfundet mere spændende og relevant for alle.

Det er vigtigt at understrege, at ALLE er velkomne til vores workshops. Unge, gamle, medlemmer, ikke-medlemmer. ALLE! Det kunne fx være rart at høre hvorfor ikke-medlemmer ikke kommer og bruger deres medlemsforening. Derfor vil vi rigtig gerne se jer ALLE!

Listen herunder opdateres løbende efterhånden som aftaler kommer på plads. Vi starter den første workshop i Fredericia Tegnsprogsforening den 2. maj. Det bliver spændende at komme i gang. Vi vil slutte sidste workshop omkring den 1. september, fordi vi skal lave et oplæg til hovedbestyrelsen.

Ses vi?

Fredericia den 2. maj kl.19
Næstved den 5. maj kl.13
Kolding den 18. maj kl.19
Odense den 22. maj kl.19

Herning den 8. juni kl.18.30
Aarhus den 28. juni kl.19

Horsens den 24. august kl.19
Vejle den 25. august kl.19

Mangler:

Aalborg
1866

*LISTEN OPDATERES LØBENDE*

NB. Er du forhindret i at deltage, så kan du også skrive dine forslag til fremtid@ddl.dk.

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
close
Søg på dette site