Juleaften for udsatte døve

#Arrangementer

18. august 2017

En gruppe frivillige har taget initiativ til at arrangere juleaften for udsatte døve.

Tekstversion:

Hej, jeg hedder Lotte.

Om godt 4 måneder er jul. Måske tænker du ”Jul – hvor skal jeg tage hen, hvem skal jeg være sammen med?” Måske har du hørende familie, hvor du føler det er svært at følge med i snakken.

Vi er 4 frivillige (Alex, Janne, Gugga og jeg) der arrangerer juleaften i Brohusgade.

Juleaften i Brohusgade vil starte kl.16.30, men vi foreslår at vi først tager i Døves kirke kl.15. De har gudstjeneste, der vil vare til lidt før kl.16. Efterfølgende kan man stille og roligt gå hen til Brohusgade.

Der vil blive serveret ægte traditionelt julemad inkl. risalamande med tilhørende mandelgave. Målet med denne aften er at være sammen, socialt samvær og hygge.

Juleaftensarrangementet er primært tiltænkt hjemløse, fattige, isolerede samt ensomme døve. Det er derfor vigtigt at tilføje at vi alle skal respektere at arrangementet er privat, hvilket betyder at billeder af div personer ikke skal lægges på facebook og andre sociale medier. Men selvfølgelig må man godt tage billeder af maden, pynten samt af os frivillige. Men ikke af de andre gæster.

Hvis du er interesseret og gerne vil med, kan du sende en personlig besked til mig eller en af de andre frivillige.

Sidste frist for tilmelding er den 1.december til juleaften2017@gmail.com.

Vi ses

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
close
Søg på dette site