Hvordan kan vi bruge handicapbarometer.dk?

#Arbejdsmarked #Politik #Tegnsprog #Tilgængelighed #Uddannelse

2. februar 2018

I forgårs var DDL inviteret til møde Institut for Menneskerettigheder (IMR) sammen med andre handicaporganisationer. IMR ville gerne præsentere handicapbarometer.dk.

På sitet finder man en oversigt over ti områder som fx uddannelse, arbejdsmarked og tilgængelighed. Indenfor hvert område har man sammenlignet tal og data fra handicapgruppen med den øvrige befolkning og set på balancen; er der forskel?

Sammenligningerne er lavet med tal fra 2012 og 2016. I 2020 indsamler IMR igen data, så de kan se på udviklingen fra 2012 og 2016: er det gået den rigtige eller den forkerte vej?

Ser man på de ti områder nu, så har gruppen af handicappede det generelt dårligere end den øvrige befolkning. Der er dog en interessant ting i positiv retning. Sammenligner man tal på arbejdsmarkedet fra 2012 og 2016 så kan man se at en stigning på 1% i antallet af handicappede, der har arbejde. Du kan gå ind på www.handicapbarometer.dk og se på de forskellige tal og oplysninger - det er nemt at bruge og forstå.

På mødet diskuterede vi selvfølgeig også hvordan vi kan bruge de forskellige tal og data. En måde er at videregive tallene til regeringen, så vi kan presse på for at få lavet en ny national handleplan på handicapområdet.

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
close
Søg på dette site