Historie skaber forståelse – og derfor er historien vigtig!

#DDLinterviewer #Kultur #Tegnsprog #Tilgængelighed

Historie skaber forståelse – og derfor er historien vigtig!

Peter Niemelä og Anne Grethe Pedersen (formand for Døvehistorisk Selskab) arbejder sammen hver fredag. Foto: Danske Døves Landsforbund

3. november 2017

Vinden rusker i træerne og farvestrålende blade hvirvler rundt i luften. Luften er klar og kold. Vi er på Østerbro i København og er ved at finde vej til Døvehistorisk Selskab, som holder til i en kælder på Kastelsvejsskolen. Her sidder Peter Niemelä hver fredag og arbejder blandt andet med at digitalisere samlingen af døvehistorisk materiale. DDL har mødt Peter til en snak om døvehistorie; hvilken betydning har de sociale medier for historien, og hvorfor skal vi overhovedet interessere os for historie?

Peter, hvad laver du egentlig som projektleder i Døvehistorisk Selskab?

- Jeg laver rigtig mange ting!, fortæller Peter med et stort smil. – En af mine vigtigste opgaver er at skabe overblik og registrere alt hvad vi har her. Det hele skal gemmes i digitale arkiver. Det sker dels for at bevare de mange ting og historien, men også for at lette arbejdet på sigt. Adgangen til arkivet skal gøres mindre personafhængig, hvis man kan sige det sådan.

- En anden vigtig arbejdsopgave handler om at bevare de fysiske materialer. Nogle af bøgerne er flere hundrede år gamle, og de skal behandles på en bestemt måde for at blive bevaret for eftertiden.

- Endelig arbejder jeg også med at inddrage frivillige i mit arbejde. Det er overvejende pensionister, som kommer her og hjælper mig med diverse opgaver. Det er en stor hjælp, og samtidig spændende for de frivillige at være en del af arbejdet her.

Der er en helt særlig stemning hos Døvehistorisk Selskab og duften af bøger hænger tykt i luften. Foto: Danske Døves Landsforbund
Der er en helt særlig stemning hos Døvehistorisk Selskab og duften af bøger hænger tykt i luften. Foto: Danske Døves Landsforbund

Hvorfor skal vi overhovedet interesse os for historie?

- Det skal vi fx for at undgå at lave fejl. Hvis man ser tilbage på historien, så vil man se at mange ting er gjort og afprøvet. At historien mange gange gentager sig. Men hvis vi interesserer os for historien, så kan vi lære af historien. Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken hver gang man giver sig i kast med noget. Se på historien!

- Når man ser tilbage på historien, så vil man også se hvordan samfundet og døvekulturen og – historien har ændret sig. Førhen var det fx helt normalt at bo på kostskole. Døve boede og levede sammen, og det gav langt hen af vejen en form for ensartethed. Man blev påvirket af de samme ting. Det er selvfølgelig ikke det samme som at sige, at alle døve var/er ens. Overhovedet ikke. Men gruppen af døve var mere homogen. I dag bor man hjemme, og opdragelsen finder sted i familierne. Bare dét skaber en mere mangfoldig kultur – og dermed historie.

- I dag er der en tendens til at det er sværere at forstå hinanden, blandt andet fordi man ikke går op og ned af hinanden hver dag. Det handler om perspektiv. Men hvis vi ser på historien, så kan den hjælpe os med at skabe en større forståelse for både os selv og hinanden. Og derfor er historien så vigtig!

Arbejdet i arkiverne kræver særlig håndtering. Foto: Danske Døves Landsforbund
Arbejdet i arkiverne kræver særlig håndtering. Foto: Danske Døves Landsforbund

Hvad er det mest spændende ved dit arbejde?

- Det er uden tvivl den del jeg kalder for ’puslespil’, smiler Peter. – Når jeg fx har en historie og senere dukker en anden og tredje historie op, og på den måde kan alle historierne sættes sammen som brikkerne i et puslespil. Dét er spændende! Og så er det også alt det historiske materiale. Vi har fx nogle bøger, som stammer helt tilbage fra 1600-tallet. Det er fantastisk og imponerende. Det er særligt tre bøger, som er af stor værdi set med døvehistoriske briller. De er skrevet af Juan Pablo Bonet, John Conrad Amman og John Bulwer. Der findes kun meget få eksemplarer i verden, og det er sjældent at være i besiddelse af dem alle tre. Men vi har dem, fortæller Peter med et stort smil.

En af de sjældne bøger i samlingen. Foto: Danske Døves Landsforbund
En af de sjældne bøger i samlingen. Foto: Danske Døves Landsforbund

Hvordan ændrer sociale medier og digitalisering historien?

- Jo, først og fremmest rent praktisk i forhold til bevarelse og arkivering. Den teknologiske udvikling giver både muligheder og begrænsninger. Førhen havde man alt på papir. Så blev det VHS, CD, DVD, USB osv. Breve er blevet erstattet af e-mails. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan vi bevarer historien både med – og på trods af – den teknologiske udvikling.

- På det menneskelige og kulturelle plan, så ændrer de sociale medier og digitalisering historien, fordi vi simpelthen er sammen på en anden måde i dag. Vores sociale relationer har ændret sig. I dag kan du hurtigt oprette et arrangement på Facebook, tilmelde dig eller vise din interesse. Men der er ikke samme tillid og forpligtelse som førhen. I gamle dage måtte du møde fysisk op i din døveforening for at få information og møde andre. I dag får du information via sociale medier og internettet. Du er ikke nødt til at møde op for at få information. Vi kan desuden tale sammen på tværs af afstande via fx Skype, FaceTime og e-mail. På den måde har de sociale medier og digitaliseringen skabt en mere isoleret og individuel kultur. Det er måske også en af grundene til, at der er sket et fald i døveforeningernes popularitet. Døve er blevet mere individuelle – på både godt og ondt.

Digitalisering af døvehistorisk materiale fylder meget i Peters arbejde. Foto: Danske Døves Landsforbund
Digitalisering af døvehistorisk materiale fylder meget i Peters arbejde. Foto: Danske Døves Landsforbund

Hvordan ser fremtidens døvehistorie ud?

- Det er svært at sige. Peter ser eftertænksom ud og holder en kort pause. – På internationalt plan er der en stor interesse for døve og tegnsprog, men i Danmark ser det lidt mere sort ud. Udbredelsen af CI har store konsekvenser for døvehistorien i Danmark, fordi tegnsprog og CI i Danmark ofte bliver set som to modspillere i stedet for at se dem som to medspillere. Det gør det kun endnu mere vigtigt at interesse sig for døvehistorien, så den kan blive bevaret for eftertiden.

Peter Niemelä er født og opvokset i Finland og flyttede til Danmark i 1997. Peter er uddannet pædagog, og døvehistorie er Peters store passion. Peter er gift og har to børn. Peter arbejder hos CFD, og en dag om ugen også hos Døvehistorisk Selskab. Peter har desuden skrevet bogen ”Døve kunstnere i Danmark gennem 400 år”. Du kan købe bogen hos DDL her.

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
close
Søg på dette site