Er du vores nye projektmedarbejder?

21. december 2017

Vi opstarter et nyt projekt med fokus på døve asylansøgere, og søger derfor en ny projektmedarbejder.

DDL har via Socialstyrelsen fået penge til et nyt projekt, som får titlen 'døve asylansøgere'.

Formålet med projektet er at bedre forholdene for døve asylansøgere, som bor på asylcentre rundt om i landet og venter på, at deres sag bliver behandlet. For alle asylansøgere er ventetiden på et asylcenter vanskelig, men for døve asylansøgere er forholdene mange gange værre, fordi de ikke har mulighed for at tale tegnsprog med andre, ligesom der næsten aldrig bruges tegnsprogstolk.

Mange asylansøgere kommer til Danmark med traumatiske oplevelser i bagagen. Oveni kommer ensomhed og isolation i asylcentrene, og alt dette betyder, at disse mennesker har brug for hjælp og støtte.

DDL vil i projektperioden skaffe besøgsvenner til døve asylansøgere, ligesom vi vil arbejde på, at døve asylansøgere kan få en tegnsproget bisidder med til møder med de offentlige myndigheder. Sidst men ikke mindst er det tanken, at asylansøgerne skal introduceres til de lokale døveforeninger og at asylcentrene skal klædes på med viden om tegnsprog og tolkning.

I forbindelse med projektet søger DDL en projektmedarbejder. Du kan læse stillingsopslaget i den vedhæftede fil.

Filer

DownloadStillingsopslag_projektmedarbejder_doeve_asylansoegere.pdf

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
close
Søg på dette site