#DTSjoke - send os din bedste vittighed!

#Kultur #Arrangementer #Tegnsprog

6. april 2018

Du kan vinde festivalpas til Døves Nordiske Kulturfestival i august 2018!

Dansk Tegnsprogsdag den 13. maj nærmer sig. For 4 år siden anerkendte Folketinget dansk tegnsprog. I år samarbejder vi i DDL med Dansk Sprognævns Afdeling for Dansk Tegnsprog. Vi vil gerne sammen udbrede dansk tegnsprog. Derfor har vi besluttet at lave en konkurrence. Alle kan være med! Fortæl en sjov historie eller vittighed på max 1 min. Del din video på Facebook under hashtagget #DTSjoke.

Hvis du vil være med i konkurrencen og vinde en stor præmie, så skal du sende din video direkte til DDL til vm@ddl.dk. Deadline er 29. april.

Derefter vil videoerne blive bedømt af et dommerpanel. Dommerne er 1) Janne Boye Niemelä, der arbejder i Dansk Sprognævn. 2) Jørgen (Rødtop) Nielsen, der er formidabel tegnsprogshistoriefortæller. Og 3) Andreas Kronlund fra DDU / Danske Døves Ungdomsforbunds bestyrelse.

Dommerpanelet udvælger de fem bedste vidoer, som bliver sendt ud på Facebook til folkeafstemning den 13. maj. Vinderen får to gratis festivalpas til Døves Nordiske Kulturfestival i august!

Vi håber alle vil være med til at vise at dansk tegnsprog er smukt og mangfoldigt!

Den 14. maj afholder vi sammen med Afdeling for Dansk Tegnsprog "Dansk Tegnsprogs dag 2018" i Dansk Sprognævns lokaler. Se mere om tilmelding og program på www.ddl.dk.

Kom og vær med!

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
close
Søg på dette site