Der er stadig behov for døvepolitisk arbejde

#Kultur #Politik #Tegnsprog #Seniorer #Tilgængelighed #Uddannelse #Arbejdsmarked #Børn og unge #DDLinterviewer

Der er stadig behov for døvepolitisk arbejde

Lene Ravn blev 80 år i sidste uge, og er stadig aktiv i døveverdenen. Foto: Danske Døves Landsforbund

20. januar 2018

For de fleste døve klinger navnet Lene Ravn velkendt. Lene har været frontkæmper indenfor døvepolitisk arbejde i mange år. Hun startede som 18-årig og har kæmpet for blandt andet adgang og ret til tegnsprogstolk og hun var den første kvindelige formand i Danmarks ældste døveforening; Døveforeningen af 1866. Det skete alt sammen i en tid, hvor mændene ellers dominerede det døvepolitiske arbejde. I sidste uge blev Lene Ravn 80 år. DDL har mødt hende her en uge senere til en snak om døvepolitisk arbejde både før og nu og om at lave fejl og leve livet.

Endnu engang tillykke med de 80 år, Lene! Hvordan fejrede du dagen?

- Tak for det. Jeg havde åbent hus. Her var mange gæster, siger Lene med et stort smil. Jeg skal også holde fest – jeg ELSKER fest! Men jeg venter til foråret. Jeg har for meget om ørerne nu. Selvom jeg stadig føler mig ung indeni, så kan jeg godt mærke, at jeg ikke har de samme kræfter som tidligere.

DDL lavede i sidste uge et opslag med din fødselsdag og opslaget er et af de mest ’likede’ og kommenterede opslag, vi har haft længe. Hvorfor tror du, at du er så populær?

Lene griner: - Jamen, jeg har jo lavet forenings- og organisationsarbejde i mange år. Jeg kender utrolig mange mennesker. Jeg har både været i sportsverdenen og jeg har lavet døvepolitisk arbejde både i DDL og 1866. Jeg har været aktiv i Brohusklubben i 30 år. Og jeg har også arbejdet som lærer i en årrække. I dag arbejder jeg med 1866’s museum. Så, det er vel sådan det hænger sammen, smiler Lene beskedent.

Hvordan ser du tilbage på dine mange aktiviteter?

- Jamen, det har jo været en dejlig tid! Jeg kan ikke fremhæve noget bestemt. Jo, måske det sociale – det menneskelige. Det at se, at døve har det godt. At de elever, jeg har undervist, er vokset op og trives. Men jeg vil sige, at alt er vigtigt. Hverken mere eller mindre.

Ser man tilbage i tiden, så er det mændene, der præger billedet, når vi taler døvepolitik. Hvordan var det som kvinde at træde i front?

- Altså, folk fik jo et chok!, siger Lene med lige dele smil og alvor. Jeg kan huske, da vi sad rundt om bordet til de første møder. Inde på midten var der et fad med cerutter. Jeg røg ikke – det har jeg aldrig gjort til møder. Så sad jeg der ene kvinde og fik forklaret tingene igen og igen og igen - fordi jeg var kvinde. Men jeg vidste jo allerede de her ting, for jeg havde masser af erfaring fra sportens verden. Men det var man(d) ikke vant til dengang. Døvepolitik og foreningsarbejde var på mange måder meget anderledes dengang. Jeg kan fx huske, at der til bestyrelsesvalg var NI personer, der stillede op! Hvad siger du?! Det ville jo (desværre) aldrig ske i dag.

Hvorfor tror du det døvepolitiske arbejde har ændret sig?

Lene ser eftertænksom ud. – Jeg tror, det handler om flere ting. Der er sket en ændring i samfundet. I dag vil folk hellere gå på café og til fitness end at lave politisk arbejde. DDL er blevet en stærk politisk organisation, men jeg synes stadig, der er et stort behov for medlemsforeningerne. Det handler jo også om fællesskab.

Har du et godt råd til unge, der gerne vil lave politik i dag?

- Jeg synes, man skal se på udviklingen. Der er sket meget med både adgangen til tolk og IT. Mange døve i dag er højtuddannede og har gode uddannelser. Men de har ikke noget arbejde. Der er desværre stadig mange arbejdsløse. Er DDL nok? Nej, døve må ud i det hørende samfund og blande sig. Døve skal ind på arbejdsmarkedet. Min mor sagde altid til mig, at jeg skulle ud i samfundet. Det har jeg virkelig taget til mig. Bare afsted! Det er ikke altid nemt, men det er det eneste, der virkelig virker. Man skal også huske at lave fejl. Man lærer og bliver klogere. Jeg håber, at unge døve fortsætter kampen, for der er stadig meget at kæmpe for. Vi skal have et bedre tolkesystem og det vil også være en vej til at få flere døve ud på det hørende arbejdsmarked, tror jeg.

Hvad har været nøglen til din succes?

Lene smiler igen et beskedent smil og siger så: - Jeg tror det handler meget om personlighed. Man skal kunne tale med mange forskellige mennesker. Jeg er et meget socialt menneske og som jeg sagde før, så kender jeg mange mennesker. Det har nok været en del af min styrke, at jeg kan tale med alle. Samtidig har jeg haft en klar holdning, og jeg har ikke været bange for at ytre den.

Nu er du blevet 80 år og du er stadig meget aktiv?

Lene griner: - Ja, jeg kan slet ikke lade være! Jeg er i 1866’s museum hver tirsdag. Og om torsdagen er jeg i Brohusklubben. Derudover har jeg familie; min søn og mine to børnebørn. Og jeg har nogle dejlige veninder. Vi ses ofte til et spil Whist eller almindelig hygge. Vi har forskellige komsammener i årets løb. Jo, der er stadig masser af tage sig til, afslutter Lene med et stort smil.

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
close
Søg på dette site