Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Seniorer

Er du 65 år eller derover?

Er du døv og 65 år eller derover, så har vi en række tilbud til dig – både som medlem og ikke-medlem. Se mere her.

Seniorfællesskaber på dansk tegnsprog

Seniorfællesskaber er med til at forebygge ensomhed og styrke trivslen hos døve seniorer. 

I fællesskaberne mødes man på lige fod i meningsfyldte aktiviteter, hvor alle er med til at sætte retningen. Har du lyst til at være en del af et seniorfællesskab kan du undersøge om der er en relevant seniorklub i nærheden af dig, og hvis ikke der allerede findes et, kan det være der er mulighed for at starte et fællesskab, hvis I er flere i lokalområdet.

Find kontaktoplysninger på seniorklubben i dit lokalområde ved at scrolle ned til bunden af denne side.

Er du selv aktiv i en seniorklub for døve, og ønsker du at seniorklubben har flere muligheder for at styrke fællesskabet via aktiviteter, kan du via din medlemsforening eller på egen hånd søge om tilskud derom efter Servicelovens § 18 eller 79.

Ældrevejledningen

Ældrevejledningen tilbyder rådgivning, bisidning og vejledning på dansk tegnsprog til døve på 65 år og opefter inden for en række forhold. Det er normalt kommunen, der betaler for ældrevejledningsordningen. Her aftales besøg fra gang til gang. Men du er dog velkommen til også at kontakte ældrevejledningen uafhængigt af din bopælskommune, hvis du har brug for hjælp. 

Frivilligt arbejde

Andelen af ældre, der udfører frivilligt arbejde, er steget de seneste 20 år. Det skyldes blandt andet, at flere borgere har et godt helbred langt op i 70’erne.

Har du lyst til at bruge din seniortid sammen med andre aktive seniorer i en meningsfuld organisation, som arbejder for at sikre døve adgang til sunde tegnsprogsfællesskaber?

Vi har brug for frivillige seniorer, der har lyst til at gøre en forskel. Vil du være med?

Du vælger selv, hvor meget tid du vil bruge på det frivillige arbejde, og hvor mange aktiviteter du har lyst til at være med i.

Kontakt os på ddl@ddl.dk, hvis du gerne vil blive frivillig hos os.

Besøgsven

Du kan som senior også få en besøgsven. Sammen kan I følges ad på en rask gåtur, drikke kaffe på cafe eller deltage i et arrangement i den lokale medlemsforening eller seniorklub. De sociale relationer styrkes gennem kontakt med ligesindede, og derigennem afhjælpes følelsen af social isolation. 

Seniorklubber

Brohusklubben

Frecia

Fynboerne

Heden

Nord

Svanereden

Valdemar Sejr

Aakanden

Seniorklubber

Brohusklubben

Frecia

Fynboerne

Heden

Nord

Svanereden

Valdemar Sejr

Aakanden

Scroll to Top