Vil du gerne vide mere om tegnsprogstalende døve og hørehæmmede?

Vil du gerne vide mere om tegnsprogstalende døve og hørehæmmede?

Døves Jul er et kampagnemagasin, som bliver solgt hvert år fra midten af oktober til slutningen af december. Døves Jul er spækket med spændende artikler og historier om døve og hørehæmmede, tegnsprog og kultur. Døves Jul er især til dig, der ikke ved så meget om tegnsprogstalende døve og hørehæmmede og vores smukke danske tegnsprog – men som gerne vil vide mere!

Peter Aalbæk, Ulrik Wilbæk, Joan Ørting og mange flere

Hvert år prydes forsiden af Døves Jul af en kendt person, der støtter op om os og vores arbejde. Hvem det bliver i 2017? Du kan godt begynde at glæde dig!

Glæd dine ansatte med Døves Jul

Spred glæde i din virksomhed: Køb en stak Døves Jul! Del dem ud blandt ansatte, eller hav dem liggende til kunder og andre besøgende. Vi tør godt garantere, at det vil sprede lidt ekstra juleglæde. Send os en mail på ddl@ddl.dk, hvis du vil købe en stak magasiner til din virksomhed.

Vil du sælge Døves Jul?

Du kan som privatperson eller forening sælge Døves Jul. Døves Jul sælges fra midten af oktober til den 28. december.

Privat
Du bestiller X antal Døves Jul og sælger dem for 20 kroner pr. magasin, hvoraf du som sælger får 10 kroner. Du har selv ansvar for bestilling, salg, afregning og evt. returnering af usolgte magasiner.

Forening
I bestiller X antal Døves Jul og fordeler dem blandt flere sælgere internt i foreningen. I sælger dem for 20 kroner pr. magasin, hvoraf I får 10 kroner. Foreningen har ansvaret for bestilling, salg, afregning og evt. returnering af usolgte magasiner. Du kan kontakte den nærmeste lokalforening eller den forening, du er medlem af, og spørge, om du kan hjælpe dem med at sælge Døves Jul.

Download salgsbetingelser, salgsvejledning og bestillingsseddel.

Kontakt os på ddl@ddl.dk, hvis du vil være sælger.

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
close
Søg på dette site