CPH:DOX med fokus på døve

CPH:DOX med fokus på døve

Tid
22. februar 2018 - 09:00

CPH:DOX viser igen i år film for og om døve børn i deres skole og familieprogram. I år viser de tre film, der hver især giver mulighed for, at sætte sig ind i, hvordan det er at være døv eller hørende i en døv familie - og med de tre film får du mulighed for at se verden med nye øjne - eller høre den med nye ører.

Tag med på en amerikansk døveskole, hvor undervisningen foregår på tegnsprog og hvor der er fokus på dyrs udvikling og om at være anderledes. Og kom med de to tvillingepiger Giulia og Sophie i svømmehallen og oplev, forskellen, når høreapparaterne bliver taget af, inden de skal under vandet. Vores tredje film er fra dokumentarserien "Mig og min familie" og handler om Martha, som er den eneste, der kan høre i sin familie. Martha kan godt lide at lege med sin tvillingesøster, og elsker når hendes far fortæller sjove historier på tegnsprog. Men Martha synes, også at det er lidt mærkeligt, at være den der er anderledes i sin familie og er lidt misundelig over, at de andre har noget til fælles som hun ikke har.

CPH:DOX følger filmene op med spændende lege og øvelser, som er udviklet i samarbejde med Danske Døves Landsforbund. Øvelserne sætter fokus på, hvor meget man kan lære om verden omkring sig, når sanserne sættes på prøve og ens opmærksomhed skal bruges på andre måder end man er vant til. Til familievisningen i Støberiet kan man efter filmene, prøve en maskine, der omdanner lyd og musik til vibrationer, så lyden kan opleves fysisk – en form for ’lydløs koncert’.

Arrangementerne bliver afholdt i marts i uge 11 & 12 og varer mellem 45-60 min.
Der vil være dansk tale og tegnsprogstolk til alle visningerne.

Skolevisning: Torsdag d. 15/3 kl. 09.00 i Absalon, Sdr. Boulevard 73, 1720 København V
Skolevisning: Torsdag d. 22/3 kl. 09.00 i Børnekulturhuset Ama'r, Øresundsvej 8B, 2300 København S
Familievisning: Lørdag d. 24/3 kl. 10.00 i Støberiet, Blågårdsplads 5, 2200 København N

Billetter til skolevisningerne koster 25 kroner pr. elev, og familievisningen i weekenden er gratis! Bestil dine billetter ved at skrive en mail til nanna.r@cphdox.dk eller på telefon 26 84 17 90.

Vel mødt!




Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
close
Søg på dette site